23948sdkhjf

Rekordoverskud for Møblér-kædens organisation

In2house har cirka fordoblet indtjeningen i forhold til året før.
Omsætningen rykker for butikkerne i kæderne Møblér og Danbo. Blandt andet derfor er selskabet bag, In2house, der organiserer kæderne, kommet ud af 2015 med et rekordoverskud.

Med godt fem millioner i nettooverskud er det cirka en fordobling i forhold til 2014.

Det sker efter en omsætningsfremgang på over syv procent, en butiksåbning i 2015 og en nogle interne effektiviseringer.

Hos In2house mener man selv, at man har fundet en god model med de selvstændige butikker, som enten er organiseret i branding-fællesskabet Møblér eller den løsere sammenslutning af Danbo-butikker.

- Det er helt tydeligt for os, at det er en styrke i vores kæde, at det er indehaveren selv der står bag disken og at det er fagfolk der vejleder kunderne - også om søndagen. Når styrker som disse understøttes af kædens markedsføring og gode indkøbsbetingelser, så kommer der gode resultater. Det bekræfter vores kunder og ikke mindst vores salgsudvikling, siger en tilfreds kædechef for Møblér, Iglin Tanggaard, som er trådt til i år i en nyoprettet stilling.

In2house laver især fælles markedsføring og gennemfaktureret fællesindkøb for sine medlemsbutikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094